Etiske retningslinjer og konklusion
På digitaletik.dk skriver de om de etiske retningslinjer for digitale tjenester. Her skulle Medierådet for Børn og Unge udvikle et kodeks med etiske retningslinjer for digitale tjenester, som i særlig grad anvendes af børn og unge. Det er nødvendigt, da mange af de tjenester, hvor børn og unge færdes dagligt, ikke nødvendigvis er indrettet med hensyn til børns rettigheder og generelle sikkerhed. Af den årsag er der blandt andet stor risiko for, at de udsættes for skadeligt og ulovligt indhold, adfærd, kontakt og forbrug. Det er den første samling af børns rettigheder på digitale tjenester.
Ud ad den opgave kom der 8 punkter de sociale medier skal overholde:
1. Tjenesten skal være indrettet til barnets bedste
2. Brugs- og servicevilkår skal kunne forstås af børn
3. Brug af børns data skal minimeres og være til barnets bedste
4. Børn skal ikke kunne tilgå skadeligt og ulovligt indhold
5. Nem anmeldelse af skadeligt og ulovligt indhold
6. Adfærdsdesign må ikke anvendes til at fastholde børn
7. Det skal være tydeligt, hvad tjenesten tjener penge på, og hvordan spilleren bidrager
8. Tjenesten skal samarbejde med myndigheder og forskere
Konklusion:
Efter at have skrevet den her blog og arbejdet med sociale medier og deling af billeder er jeg blevet en del klogere på emnet. Jeg har fundet ud af hvilke konsekvenser, og straffe det kan have at dele et billede på sociale medier uden tilladelse. Men også hvilke konsekvenser det har, hvis man får det delt uden at slette det. Jeg har også fundet ud af, hvor meget tid vi unge faktisk bruger på de sociale medier, hvor stor påvirkning sociale medier har på unge, og hvor meget af ens indhold som er fake eller deepfake. Men jeg har også fundet ud af, at alt på sociale medier ikke altid har noget dårligt forbundet med sig, men at man også kan møde nye folk og nye venner eller fællesskaber.